ESG
Re-bag arbejder på at finde nye veje til bedre produktionsformer der minimerer negativ påvirkning på miljø og mennesker. Det gør vi blandt andet via Internationalt anerkendte 3-parts auditerede certificeringer, der sikrer en høj grad af sporbarhed.
E’et i ESG
“E” i ESG står for “Environmental” (miljømæssige faktorer). Dette omfatter vurdering af vores indvirkning på miljøet og vores praksis har fokus på at nedbringe brugen af nye ressourcer, og genanvende dem vi allerede har.
Re-bag har følgende Certificeringer, som understøtter den miljømæssige sporbarhed:
- GOTS – økologi
- GRS – Genanvendte materialer
- FSC – bæredygtig skovdrift
Re-bag understøtter størstedelen af vores produkter med Livscyklus analyser. Herved kan vores kunder få tal på miljøindvirkning, for de produkter vi leverer. Vi har arbejdet med LCA’er siden 2012, og kender til vigtigheden af at kunne rapportere i Scope 3, og have fuld sporbarhed på miljøaftrykket.
Disse data kan vi anvende til at lave et Digitalt Produkt Pas på dine produkter, vi har platformen og laver en QR kode som vi sætter i muleposen, på æsken mm - så får dine kunder adgang til produktets miljøaftryk, og øvrige data på produktet.
Vores LCA er baseret på vores producenter og værktøjet er udarbejdet af et 3. part dansk GTS institut.
S-et i ESG
“S” i ESG står for “Social” (sociale faktorer). Her fokuserer vi på Re-bags, såvel leverandørers, indvirkning på medarbejdere og lokalsamfund. Sociale faktorer inkluderer arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår, diversitet og inklusion, samfundsengagement, produktansvar og forsyningskædeetik. Vi vurderer deres sociale præstationer, og har siden 2012 deltaget i Amfori/BSCI, og accepterer derudover SA8000 og Sedex (4 Pillar).
G’et i ESG
"G” i ESG står for “Governance” (styringsmæssige faktorer). Dette omfatter evaluering af vores ledelsesstruktur, beslutningstagning og ansvarlighed. Det inkluderer aspekter som corporate governance, ledelsesintegritet, etik, risikostyring, og overholdelse af love og reguleringer. God governance sikrer, at vi som virksomhed opererer på en ansvarlig, transparent og effektiv måde, hvilket styrker tillid og understøtter langsigtede værdier.
Kontakt os for mere information og vores ESG rapport.
SDG'erne i Re-bag ®
Hos Re-bag ® lægger vi vægt på at være transparente og konkrete omkring vores arbejde med et udvalg af de 17-verdensmål. Du kan læse mere om hvilke mål vi fokuser på, og hvordan vi arbejder med dem.
Livscyklusvurdering (LCA) og Digitalt Produktpas
Vi har i Re-bag ® arbejdet med livscyklusvurdering (LCA) på vores produkter siden 2012. I samarbejde med et GTS Institut har Re-bag ® udviklet en LCA model, der gør det muligt for vores kunder at være transparente med hensyn til sporbarheden af deres produkters CO2-aftryk. Det er vigtigt, at modellen løbende vedligeholdes for at sikre dens nøjagtighed. Senest blev modellen opdateret i 2023.
Med en LCA-rapport kan jeres virksomhed få miljødata, som kan anvendes direkte i jeres Scope 3-rapportering samt i branding- og marketingaktiviteter.
Data fra LCA'en på dit produkt kan vi tilbyde til at lave et Digitalt produktpas på dit produkt. Udover miljødata som eksempelvis Co2, vandforbrug mm. tilbyder vi information om eks.: under hvilke etiske forhold din Re-bag indkøbstaske, æske eller viskestykke er lavet, hvordan det skal affaldssorteres, og hvor meget du som minimum bør genbruge den for at lette miljøaftrykket på produktet.