Forstå det digitale produktpas
Digital Product Passport - Din nøgle til gennemsigtighed, innovation og brandværdi
Forbrugere efterspørger i stigende grad gennemsigtighed og dokumentation for produkters oprindelse. Derfor har vi hos Re‑bag udviklet vores eget digitale produktpas (Digital Product Passport, DPP) Produktpasset er et kraftfuldt værktøj, som følger med dit produkt, typisk via en QR‑kode, som giver øjeblikkelig adgang til detaljerede oplysninger om alt fra materialer over produktion til genanvendelse. Det skaber værdi for dit brand og større tillid hos dine kunder.
Hvad er et Digital Product Passport (DPP)?
Et Digital Product Passport (DPP) er en digital identitet for dit produkt, der samler og deler information gennem hele dets livscyklus. Det omfatter bl.a.:
- Oprindelse af råmaterialer
- Sammensætning og produktionsprocesser
- CO₂-aftryk og miljøpåvirkninger (LCA‑dokumentation)
- Information om anvendelse, genanvendelse og end-of-life-anbefalinger
DPP’et er struktureret og tilgængeligt elektronisk gennem en QR‑kode, NFC-chip eller lignende.
Udforsk vores produkter
Fra poser til æsker, nu tilgængelige i flere materialetyper med dokumenteret genanvendt indhold.
Hvordan virker det i praksis? Et konkret eksempel
Forestil dig, at hver pose, etui eller emballage fra Re‑bag er mærket med en diskret QR‑kode. Når din kunde scanner koden med sin smartphone, åbnes en side med alle data vedrørende produktet: materialernes oprindelse, brugsanvisning, CO₂-aftryk, LCA‑rapport og forslag til korrekt bortskaffelse eller genbrug. Dette er nøjagtigt, hvad vores digitale produktpas giver – umiddelbar gennemsigtighed og fysisk–digital integration.
Kontakt os for rådgivning
Vil du høre mere om det digitale produktpas, og hvordan det kan blive en del af jeres produkter. Så kontakt os, vi kan hjælpe med rådgivning og praksis til jeres innovative produkter.
Fordele for modebrands og detail
- Gennemsigtighed & troværdighed: Ved at dele konkrete data og dokumentation viser du, at dit brand er åbent og ansvarligt.
- Innovation & differentiering: Vores digitale produktpas er et helt nyt tiltag, udviklet for at imødekomme forbrugernes krav. Ved at mærke dine produkter differentierer du dig fra andre produkter på markedet, og din virksomhed/dit brand fremstår innovativt og nytænkende.
- Understøttelse af LCA & bæredygtighed: Med LCA‑dokumentation direkte tilgængelig dokumenteres produktets miljøprofiler.
- Ny kundeinteraktion & kundeloyalitet: Et DPP åbner op for dialog efter købet.
Fordele for slutbrugeren
Når din kunde scanner produktets DPP via QR‑koden, får de øjeblikkelig adgang til:
- Indsigt i hvor og hvordan produktet er fremstillet
- Viden om produktets materialer og miljøpåvirkning (LCA)
- Guides til korrekt brug, pleje og bortskaffelse
- Tryghed om autenticitet – ingen falske produkter
- En følelse af at støtte et brand, der taler sandt
Datagrundlag og samarbejde
De data, der ligger til grund for vores digitale produktpas, er produceret i samarbejde med Force Technology.
På den måde sikrer vi, at alle oplysninger om materialer, processer og miljøpåvirkning bygger på valide og dokumenterede målinger.
Samarbejdet med Force Technology giver en ekstra dimension af troværdighed og kvalitet i forbindelse med vores arbejde omkring gennemsigtighed og bæredygtighed.
DPP og EU‑regulering – hvad skal du vide?
EU har indført det Digitale Produktpas som en central del af Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR). Målet er at øge transparens i værdikæder og fremme cirkulær økonomi. Som følge af dette forudser vi, at sporbarhed på alle produkter bliver et fremtidigt krav, hvorfor du med det Digitale Produkt Pas gør dit brand fremtidssikret.
Kom i dialog med Re-bag
Lad os tale om, hvordan det digitale produktpas kan styrke dit brand.
Cases
Sticks'n'Sushi
Kundereference: Sicks'n'Sushi & Re-Bag - 15 års samarbejde med Sticks’n’Sushi: Skræddersyet takeaway-emballage i høj kvalitet
Holly Golightly
Kundereference: Kreativt samarbejde med Holly Golightly: Tasker med identitet og materialefokus
Nile Clothing AG
Kundereference: Nile Clothing AG & Re-Bag - Fokus på kreativitet og høj kvalitet